Af Millie Weng, studerende på Hypnose Skolen, Kandidat i socialvidenskab og psykologi fra Roskilde Universitet.
At opleve vold i en nær relation kan skabe uhensigtsmæssige mønstre, som kan kræve professionel hjælp at bryde.
Der er desværre mange mennesker i Danmark, som på et eller andet tidspunkt har oplevet vold i en nær relation og det kan få store psykiske konsekvenser. Sådanne oplevelser kan faktisk ændre et menneskes personlighed og skabe meget uhensigtsmæssige mønstre, som kan være svære at bryde.
Når det handler om at bryde mønstre, er NLP (Neuro Lingvistisk Programmering)- og Hypnoterapi dog enormt virkningsfuldt og derfor er der rigtig stor hjælp at hente her, hvis man har været udsat for vold i en nærrelation.
Hvordan ved jeg om jeg, om jeg er udsat for vold?
Vold er et komplekst, men ikke desto mindre et vigtigt emne. Det er det fordi mange børn og voksne lever i familier med vold, men også fordi vold har mange former og derfor kan være svær at spotte. Samtidig er vold i en nærrelation ofte noget som udvikler sig gradvist, således at det er svært at få øje på, hvornår det egentlig startede.
Mange får ligeledes en følelse af, at det i virkeligheden er deres egen skyld, at de udsættes for vold. Er man selv et sted hvor vold fylder eller har fyldt, er der flere grunde til, at det er vigtigt at bearbejde de følelser og oplevelser den voldelige relation har medført.
Vold behøver ikke at være fysisk som skub, slag, spark osv, vold kan også være psykisk og indbefatter også de indirekte ofre, fx børn som er vidne til vold i hjemmet. Når man snakker om vold i hjemmet er det ligeledes vigtigt at vide, at selvom der er flere kvinder end mænd som udsættes for vold i nærerelationer, så kan vold i nærerelationer også udøves af kvinder mod mænd.
Således skriver Socialstyrelsen:
”Vold er en handling eller trussel, der – uanset formålet – kan krænke en anden persons integritet. Eller som skræmmer, smerter eller skader personen – uanset om personen er et barn eller en voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Handlingen overskrider samfundets love og normer.” (Socialstyrelsen)
Det er altså tydeligt at vold har konsekvenser for dem som oplever det og at det er forkert og ulovligt det som sker. Derfor har alle mennesker ret til at få hjælp, hvis de udsættes for vold enten direkte eller indirekte.
Her er det afgørende først og fremmest at få stoppet volden. Det er dog også rigtig vigtigt at få bearbejdet de oplevelser og psykiske ar som volden ofte medfører. Et vigtigt element som nogen gange overses på trods af de store konsekvenser det kan have.
Konsekvenser ved vold i nære relationer
Ofre for vold oplever nemlig meget ofte store problemer i forhold til at udvikle et meget negativt selvbillede og en meget stor tvivlen på sig selv og sit værd. Det skyldes at vold, kontrol og manipulation og utilregnelighed ofte følges ad og mange får et billede af at de ikke fortjener at blive behandlet anderledes og at det er deres egen skyld. Samtidig kan man ubevidst komme til at fortsætte med at søge mod lignende skadende relationer.
På samme måde som, at der er en tendens til, at rigtig mange af dem som udøver vold i nærerelationer, selv har været ofre for vold en gang, er der altså også en tendens til at mange som har været udsat for partnervold igen vil finde en ny voldelig partner.
Det er dog vigtigt at forstå at det negative selvbillede og det negative mønster ikke er sandheden, men at det handler om, at man mangler at få bearbejdet nogle svære ting. Der er derfor hjælp at hente til igen at få det godt og til at finde gode og sunde relationer.
NLP- og Hypnoterapi kan afhjælpes de traumatiske konsekvenser af vold
NLP handler om hvordan vi mennesker kan påvirke vores selvbillede, følelser og virkelighedsopfattelse via vores sprog og tanker. På den måde kan NLP være et rigtig stærkt redskab til at skabe forandring og bryde negative mønstre. Ligeledes beskæftiger Hypnoterapi sig med vores ubevidste sind, som er her alle oplevelser og erfaringer lagres og formes til tænkemåder og handlemønstre.
Når man arbejder med hypnose kan man altså komme ind til selve kernen af problemet og derfor meget effektivt behandle de ødelæggende konsekvenser som vold kan have.
Der findes samtidig også mange mennesker som har en voldelig adfærd og som rigtig gerne vil have hjælp til at bryde det negative mønster, som volden er blevet for dem og her kan NLP og Hypnoterapi også være en enormt effektiv behandling, fordi essensen af NLP og Hypnoterapi netop er at skabe dyb og varig forandring ved at omprogrammere og udvide vores handlemuligheder og mønstre.
Her vil man fra den gode terapeut ligeledes blive mødt uden fordomme, da en af NLP forudsætningerne er, at der er en positiv hensigt bag en hver handling. Det skal forstås på den måde, at selvom volden kan synes meningsløs, så er der en grund til at vi mennesker handler som vi gør.
Det kan fx være at man bruger vold som middel, fordi det er sådan man selv er blevet behandlet, fordi man ikke har lært at håndtere sine følelser, fordi man tror at det er sådan man sikrer at forholdet overlever, fordi man ikke så nogen anden udvej i forhold til at bevare kontrollen, eller noget helt andet.
Find en god terapeut
Når du beslutter dig for at gå i gang med at arbejde dig selv og beslutter at det er tid til at bryde de negative mønstre og skabe dyb og varig forandring, er det vigtigt at vælge en dygtig og godt uddannet terapeut. Som terapeut fra Hypnose Skolen er man rigtig godt uddannet og langt bedre uddannet end mange andre hypnoterapeuter i Danmark.
Samtidig adskiller Hypnose Skolen sig fra andre hypnoterapi uddannelser ved at kombinere NLP og Hypnoterapi, hvilket giver terapeuterne her fra langt flere terapeutiske redskaber samt en dybere psykologisk og terapeutisk forståelse.
Ligeledes er man som Hypnose Psykoterapeut fra Psykoterapeut Akademiet rigtig godt uddannet via en fire årig psykoterapeut uddannelse med bredt kendskab til mange forskellige psykologiske udfordringer.
Sociale medier