Hvad er Hypnoterapi & NLP

Hypnoterapi foregår i hypnose, og tager udgangspunkt i den enkelte klient. Da det ubevidste sind indeholder alle ressourcer og informationer, der ikke umiddelbart er tilgængelige for det bevidste sind, er det i det ubevidste sind forklaringen og løsningen til det pågældende problem findes.

Nogle klienter oplever at deres ubevidste sind fortsætter med at forbedre livs-kvaliteten på en række områder af deres liv, længe efter at de er holdt op med at gå i hypnoterapi. Ofte er få sessioner nok, enkelte bliver problemfri efter én behandling, andre har brug for flere sessioner, afhængig af problemstillingen.

På Hypnose Skolen uddannes vores terapeuter til at anvende NLP i trance og hypnose, da NLP er et effektivt terapeutisk værktøj som virker endnu bedre i hypnose og trance.

Forkortelsen NLP står for Neuro Lingvistisk Psykologi. Navnet henviser til kommunikation og psykologi, og rummer effektiv og anvendelig viden om kommunikation, samt en lang række stærke terapeutiske værktøjer til forandring.

I 1972 begyndte to amerikanere, Richard Bandler, IT-og psykologistuderende, og John Grinder, sprogprofessor, at studere mennesker, som hver på deres felt var kompetente og dygtige. Ud fra deres resultater skabte de NLP. Baggrunden for al NLP er således modellering (efterligning) af kompetencer og dygtighed hos mennesker.

En af de eksperter, som Bandler og Grinder studerede, var Milton Erickson, der betegnes som den moderne hypnoses fader. NLP rummer derfor en betydelig del af sprogmønstrene fra den Ericksonianske Hypnose. Samtidig kan NLP´s terapeutiske teknikker med stor fordel bruges i hypnose.

I NLP er noget af det første man lærer, forskellige forudsætninger, som er hensigtsmæssige, når man kommunikerer med andre mennesker og sig selv.

F.eks.:

“Vi har hver vores model af verden”
” Mennesker gør det så godt de kan ud fra de forudsætninger, de har”

SE MERE OM VORES UDDANNELSER HER