Har du lyst til at prøve hypnose som behandling?
Inden man beslutter sig for at opsøge en hypnoterapeut, er der et par ting, som kan være gode at holde sig for øje. Først og fremmest er det vigtigt at finde en terapeut som er godt uddannet. Det er man som terapeut fra Hypnose Skolen, hvor man også kombinerer hypnoterapeut uddannelsen med NLP (Neuro Linguistic Programming) terapi.
Ligeledes uddanner Psykoterapeut Akademiet Hypnose Psykoterapeuter® via en fireårig psykoterapeut uddannelse, hvorfor terapeuterne også her har en lang og god uddannelse bag sig. Derudover kan det være godt at være klar over, hvad hypnose egentlig er. Hypnose er en form for trancetilstand, hvori man søger at tilgå det ubevidste sind, med det formål at skabe forandring.
Her bruges hypnosen til at bringe sindet i dyb afslapning med henblik på, at få det bevidste sind til at træde i baggrunden og dermed give plads til det ubevidste sind / underbevidstheden. Når man er i hypnose, arbejder man altså med det ubevidste sind, da det er her løsningerne på vores problemer ligger.
Når man tænker over det, er det faktisk indlysende, for hvis vi bevidst kendte løsningerne på vores problemer ville der jo ikke være et problem. Netop derfor er hypnose så effektiv en behandlingsform, da denne dybt afslappede tilstand giver mulighed for at arbejde med vores ubevidste sind, underbevidstheden eller hvad man nu foretrækker at kalde det.
Det er ikke til at sige hvor mange behandlinger et givent problem kræver da det er individuelt, og selvom man også er bevidst mens man er i hypnose, er der stadig kontakt til det ubevidste sind. Nogen kan dog tro at de ikke har været i hypnose, fordi de stadig har været bevidste, men i virkeligheden kan de have været i meget, meget dyb hypnose alligevel. Uanset om man mærker at man er i hypnose eller ej, er der altså ingen tvivl om, at hypnosen har en stor effekt.
Sociale medier