Angsten for at kaste op – en overset fobi

De fleste oplever at kvalme og opkastning er ubehageligt – men for mennesker der lider af emetofobi kan tanken alene udløse intens angst. Emetofobi er en specifik fobi, hvor frygten for at kaste op – eller se andre gøre det – kan få stor indflydelse på hverdagen.

Det min erfaring at en af de største udfordringer for klienterne er indløb i et supermarked. De undgår at røre ved kølediskene og bruger plastposer som handsker, kødpakker ”isoleres” i indkøbskurven, ofte i 2 eller flere plastposer, og et vådt bånd ved betalingskasser kunne være kødsaft og den enorme angst for bakterier og dermed frygten for at skulle kaste op aktiveres. Klienterne begynder at undgå bestemte fødevarer, sociale arrangementer, rejser, restauranter eller steder, hvor de oplever risiko for sygdom.

Kroppens signaler

De lever med en konstant opmærksomhed over for kroppens signaler og tænker konstant på smittefare, tandhygiejne og ikke mindst på hygiejne i køkkenet, som ofte er forbudt område for andre.

Debuten for denne fobi sker ofte i barndommen, gennemsnitligt omkring 10-årsalderen. Langt de fleste der søger behandling, er kvinder (omkring 90 % i forskningsmaterialet), men det er usikkert om det skyldes at lidelsen faktisk er hyppigere hos kvinder, eller at kvinder oftere søger hjælp.

Fobien er ofte forbundet med skam og mange klienter skjuler den, også for nære relationer. Emetofobi er en reel angstlidelse, som kan begrænse livskvaliteten betydeligt, så hvis du genkender dig selv eller en du holder af, så vid at der findes hjælp. De fleste slipper undgåelsesadfærden og genvinder friheden til at leve et liv, hvor angsten ikke bestemmer.

Behandlingsmetoder

De traditionelle behandlingsmetoder er kognitiv adfærdsterapi (KAT) eller metakognitiv terapi, hvor der arbejdes med at forstå de tanker, antagelser og den undgåelsesadfærd, der holder angsten ved lige. Hvis angsten er meget svær eller optræder sammen med andre angstlidelser eller depression, kan medicinsk behandling med et antidepressivt lægemiddel (typisk en SSRI) i nogle tilfælde være relevant som supplement til psykoterapi.

Psykoterapi, NLP & Hypnose

Jeg arbejder med Psykoterapi, NLP og Hypnose når jeg har klinter i forløb der lider af emetofobi. Der er ikke en fast opskrift på et behandlingsforløb, det kommer an på klientens tillid til at dele udfordringen og parathed til forandring. Tålmodig som terapeut er et vigtigt parameter – nedenstående er elementer der indgår i mine tanker og overvejelser som Psykoterapeut når der kommer en klient med emetofobi i min klinik.

• Tanker, som ofte er katastrofetanker, og tolkning af samme
  • NLP´s metamodellering bevidstgør klintens overbevisninger og adfærd
• Følelser de er forbundet med tanker – tanker der er forbundet med følelser
• Undgåelsesadfærden som er resultat af tankerne
  • terapeutisk strategiarbejde der afdækker adfærden og det der vedligeholder den
• Hvornår er fobi opstået – Regressionsarbejde
•  Ændring af uhensigtsmæssige overbevisninger, til støttende overbevisninger der understøtter en ny strategi
• Tilgivelse – selvtilgivelse

Der findes små studier hvor hypnose, med gode resultater, har været anvendt ved emetofobi. Der mangler desværre randomiserede, kontrollerede studier, hvis man skal konkludere, at hypnose er en evidensbaseret behandling for emetofobi.

Jeg kan kun sige at de klinter jeg har arbejdet med alle, har oplevet en positiv forandring. For de fleste er fobien fortid, andre har lært at tackle tanker og adfærd når fobien flygtigt ”kommer på besøg”.