Af Millie Weng, studerende på Hypnose Skolen, Kandidat i socialvidenskab og psykologi fra Roskilde Universitet.

Er du en af de mange danskere som lider af stress, så skulle du unde dig selv at prøve at arbejde med det i hypnose og NLP (Neuro-Linguistic-Programming) terapi. Måske har du hørt om hypnose og NLP, men mange mennesker er faktisk ikke klar over, hvad hypnose egentlig er og hvordan hypnose og NLP kan bruges som behandling i forhold til en lang række problemer, herunder stress.

Her er det selvfølgelig vigtigt at man vælger en godt uddannet behandler og det er man fra Hypnose Skolen, hvor man som det eneste sted I Danmark også kombinerer NLP og hypnoterapi. Ligeledes er Psykoterapeut Akademiet det eneste sted I Danmark som uddanner hypnose psykoterapeuter, via en 4 årig psykoterapeut uddannelse.

Hypnose som behandling

Hypnose er en trancetilstand, som kan inddeles i forskellige dybdeniveauer. Vi kender alle sammen det at være i trance fra når vi f.eks. mediterer, er ved at vågne eller er lige på grænsen til at falde i søvn. Det er en tilstand, hvor vi både kan være vågne (bevidste), og samtidig være “væk” (i kontakt med det ubevidste). Vi sover altså ikke, men vi er heller ikke helt vågne og helt til stede. Derfor kan man i denne tilstand meget effektivt arbejde med det ubevidste sind, som netop er nøglen til mange af vores problemer.

Selvom vi stadig kan være bevidste og kan høre hvad der bliver sagt, mens vi er i hypnose, er det alligevel det ubevidste sind som træder frem. Hvis det ubevidste ønsker forandring, vil det være meget modtageligt for de ting det får at vide i denne trance tilstand. Via hypnose kan man derved ændre og omprogrammere de mønstre og overbevisninger som man i løbet af sit liv har tillært.

Hypnose er på den måde en tilstand af ro og dybafslapning og lige som mange mennesker kan forestille sig at blive rolige og afslappede af at høre en meditation, hvor de bliver guidet i at slappe af, kan man med de rette teknikker også blive guidet til at slippe stress og bekymring, få mere selvværd, energi, styrke, koncentration eller hvad det måtte være. Man kan guides til at finde sine indre ressourcer og netop de ressourcer som man har brug for i forbindelse med at overkomme sit problem, som f.eks. kunne være stress.

NLP tager udgangspunkt i det enkelte menneske

Når hypnosen kombineres med NLP (Neuro-Linguistic-Programming) teknikker, bliver det muligt at tilpasse og gøre hypnosen særligt specifik ud fra hvad der netop er på spil hos det enkelte menneske som oplever stress. Vi er alle forskellige og derfor er der forskellige årsager til stress og på samme måde er det forskellige overbevisninger, mønstre, tanker og følelser som ligger bag. Her kan man sige at NLP´en supplere hypnosen ved at tilpasset behandlingen til den enkelte og dermed gøre hypnosens effekt endnu stærkere.

Helt kort kan man sige, at man inden for NLP´en arbejder ud fra en antagelse om, at alle mennesker har netop de ressourcer de har brug for, for at bevæge sige fra deres problem til deres mål. Her skal NLP´en ses som værktøjet der gør os i stand til vitterligt at forstå vores problem og blive klar over hvilke ressourcer vi faktisk har til at nå vores mål.

Stress bygger på følelser, overbevisninger og tankemønstre og derfor er NLP teknikker og hypnose særligt effektive redskaber til at arbejde med stress. Her kan man differentiere mellem det at føle sig stresset ind i mellem, altså kortvarigt stress og det at blive syg af stress, altså langvarigt stress som kan ende i udbrændthed. Uanset hvilken type af stress der er tale om, kan professionelhjælp fra en NLP- og hypnoterapeut være en effektiv vej tilbage til et stressfrit liv.

Det autonome nervesystem og stress som reaktion

Overordnet set kan man sige at vores autonome nervesystem er inddelt i et sympatisknervesystem og et parasympatisk nervesystem. Her er det parasympatiske nervesystem det som sender signal ud om at slappe af og føle ro. Modsat er det sympatiske nervesystem det som aktiveres når der er fare og brug for at vi forbereder os på kamp eller flugt.

Nogen beskriver de to systemer som en bremse og en speeder, fordi det ene får os til at køre ned i gear, mens det andet får os op. Vi kan derfor ikke undvære nogen af de to systemer, men det er vigtigt at de er i balance. De to systemer er en del af det autonome nervesystem, som styre vores ubevidste og automatiske reaktioner. Det sympatiske nervesystem og stress som reaktion, er altså oprindeligt en naturlig overlevelsesmekanisme.

Men hvorfor bliver vi stressede i dagens Danmark, når der nu hverken er farlige dyr eller lignede trusler som vi skal kæmpe mod, eller flygte fra?

Trusler i det moderne samfund

Faktisk behøver man ikke lede længe i sociologien for at finde en række bud på, hvorfor stress er så udbredt et fænomen i moderne tid.

Et accelerationssamfund med fokus på flexibilitet

Sociologen Hartmut Rosa betegner det moderne samfund som et accelerationssamfund og påpeger herved en række tendenser og konsekvenser for det enkelte individ. Hovedtendensen er at langt de fleste ting i samfundet skal gå hurtigere og derfor må individerne også løbe hurtigere for at følge med. Her følger mange med i hinandens liv på de sociale medier og det kan sætte endnu større krav, fordi man kan se alt det de andre når, har og præsterer. Det kan f.eks. give en følelse af ikke at være god nok, hvis ikke man kan følge med.

Ligeledes beskriver sociologen Richard Sennet, hvordan det moderne arbejdes fokusering på flexibilitet og kravet om omstillingsparathed skaber usikkerhed og uigennemsigtighed for individet. Igen her kan det være nemt at blive usikker og forvirret over, hvad som egentlig forventes af en og det kan også være en stor stress faktor, i og med at langt de flest mennesker, gerne vil gerne gøre det rigtige.

Manglende anerkendelse og øget individualisering

En tredje sociolog, Axel Honneth beskæftiger sig med anerkendelse og beskriver hvordan anerkendelse er et basalt behov hos alle mennesker. Her kan det moderne arbejdslivs krav om konstant forandring og flexibilitet, igen kritiseres for, at gør det uigennemskueligt, hvad der giver anerkendelse. Det som vækker anerkendelse nu, er måske ikke det som giver anerkendelse i morgen.

Samtidig fylder arbejdslivet så meget, så hvis man står uden for arbejdsmarkedet, kan det for mange føles svært at opnå social anerkendelse. Dette kan blandt andet være en af forklaringerne på, hvorfor rigtig mange arbejdsløse er stressede og den manglede anerkendelse kan føre til et negativt selvbillede og deraf udløse stress.

Fælles for mange sociologiske og socialpsykologiske teorier, er at de påpeger en øget individualisering. Dette medfører et stort fokus på det enkelte individ, som ud fra de mange muligheder den moderne verden tilbyder, i høj grad pålægges ansvaret for dets egen succes eller fiasko i livet. På den måde står det moderne menneske alene med ansvaret og skylden og sammen med foranderligheden og de dertilhørende mange uigennemskuelige muligheder og valg, kan det faktisk anses som en enorm trussel i forhold til at opretholde sit eget selvbillede.

Man kan altså sige at vores samfund er indrettet på en sådan måde, at mange mennesker bliver stressede, både kortvarigt og langvarigt. Det kan være svært at ændre et samfund, men man kan ændre sine reaktioner og sine tanke- og handlemønstre, således at man ikke bliver stresset.

Derudover kan kriser og voldsomme belastninger, som skilsmisser, alvorlig sygdom, dødsfald i familien m.m. også anses som en form for trusler og lede til stress. Her kan professionel hjælp være afgørende.

Få hjælp til at komme ud af stressen

Det eneste som rigtig kan stoppe stress, er at slappe af. For at stoppe det sympatiske nervesystem må man aktivere det parasympatiske nervesystem, så der igen kan komme balance i systemerne. Hvis man har kørt med speederen i bund alt for længe, er det eneste som hjælper altså at træde på bremsen, holde en pause og gøre noget som får en til at slappe.

Det kan dog være svært at få brudt hvis man ikke helt er klar over hvad det er som stresser en, eller hvordan man får det stoppet. Her kan man have brug for professionel hjælp. Stress hænger nemlig sammen med vores mønstre og tanker og der ligger ofte nogle ubearbejdede følelser bag stressen. Det kan være følelsen af ikke at være god nok, eller ubevidste tanker om, at man er doven hvis man slapper af, eller at man konstant skal kæmpe, hvis man vil opnå succes.

Mange kan også have svært ved at sige fra og det kan der være mange forskellige grunde til. Det er dog vigtigt at få kigget på, hvorfor man har det sådan, da det ellers kan blive rigtig svært at komme til at leve et stressfrit liv.

Der kan være mange forskellige ubevidste tankemønstre og de kan ligge så dybt, at de kan være svære at spotte. På samme måde kan ubearbejdede kriser og belastninger og de der af affødte følelser også skabe blokeringer og gøre det svært, at få det godt igen uden professionelhjælp. Det er altid en god ide at opsøge hjælp inden man ender i langvarigstress og udbrændthed. Når man først at blive rigtig dårlig, kan det være meget svært at komme på benene igen.