Canada Goose Norge jubelsk.no canada goose jacket sale canada goose jakker dame doudoune canada goose homme manteau canada goose pas cher canada goose jacket sale billiga canada goose jackor

Uddannelsens fire år

Hypnose Psykoterapeut uddannelsen tager udgangspunkt i at møde klienten der hvor klienten er, vælge den metode der bedst hjælper klienten, samt i at orientere sig i klientens ofte komplekse sind og psykiske problemer.Hvert enkelt menneske har en personlighed og en identitet, som formes via tanker, følelser og sansning, og som alle er under udvikling livet igennem.

På de to første studie år, Hypnoterapeut & NLP Practitioner og Master Hypnoterapeut & NLP Master Practitioner, opnår du en grundig forståelse og viden om Hypnose og NLP, som er grundlæggende elementer indenfor hypnose psykoterapi. Du får indsigt i dine egne psykologiske mønstre, en forudsætning for at du kan skelne imellem dig selv og klienten.

Der lægges desuden vægt på at den enkelte studerende tager ansvar for sig selv og har viljen til at bryde de modstande, der naturligt opstår i en udviklingsproces.
Der er fokus på den enkelte studerendes personlige ansvarlighed og trivsel, samt bevidstheden om egne kompetencer, styrker, ressourcer, mønstre og udviklingspotentialer.

Overbygningsmodulerne på 3. og 4. år giver dig mulighed for at videreudvikle og integrere de metoder og teorier, som blev introduceret på grund og master uddannelsen, samt tilegne dig ny viden om bl.a. avanceret hypnoterapi og psykologi. Det vil give dig en bred forståelse for sindets mekanismer og den neuropsykologiske tilgang.

Psykologiundervisningen fokuserer på de processer, der foregår i mennesker og mellem mennesker. Processer gennem hvilke vi skaber vores forståelse af os selv og vores forståelse af andre. Det handler om, hvordan vi forandrer og udvikler os, og hvordan forandring sker. Mennesket er i et evigt samspil mellem indre psykologiske processer og ydre kulturelle og samfundsmæssige værdier.

Menneskesynet i psykologien baserer sig på tanken om, at mennesket er i samspil med sine omgivelser, hvor mennesket ikke kan tænkes isoleret fra de ydre omstændigheder.

Som studerende kvalificerer du dig bl.a. til at arbejde med depressive tilstande, angsttilstande, stress-tilstande, sorg- og krisetilstande, diverse overgreb og spiseforstyrrelser, alt af lettere til moderat karakter. Men også med parforhold, samt personlig udvikling. Vi arbejder med det raske menneske, der i en periode mangler ressourcer til at håndterer deres egen udfordring.

Du bliver trænet grundigt i at finde terapeutiske helhedsløsninger på en etisk forsvarlig måde. Psykoterapeut uddannelsen er baseret på helhedsorienteret psykologi og psykoterapi. Du bliver desuden trænet i at identificere, men uddannes ikke til at varetage mere alvorlige tilstande såsom, svær depression, alvorlige spiseforstyrrelser og tilstande med alvorligt misbrug.

Du uddannes heller ikke til at varetage tilstande med suicidal fare, psykiatriske diagnoser, f.eks. border-line strukturer og andre personlighedsforstyrrelser, samt dys sociale personlighedstyper og psykotiske tilstande. Ovenstående, skal med Hypnose Skolens øjne, behandles af specialister indenfor specialistens fagområde.

Hypnose Skolens psykoterapeutiske retning ligger inden for hypnose, NLP, den kognitive – og humanistiske psykoterapi. Disse retninger bygger på at klienten har alle de ressourcer der er brug for, og at psykoterapeuten som udgangspunktet for terapien, tror på klients ressourcer, har respekt for klientens model af verden og at alle svar findes på det ubeviste plan. For at få så bred og nuanceret basisviden i psykologi som muligt, har vi har valgt at tage udgangspunkt i centrale teorier og begreber, der er relevante i vores arbejde med mennesker.

Det er en forudsætning at du arbejder efter Hypnose Skolens gældende etiske regler.